Er de unge - endelig - på vej ind i de danske bestyrelser? 🤞🏼

Der er fuld smæk på bestyrelsesuddannelserne for tiden, og alle undervisningsdage er skønne, men de allerbedste er alliw'l dem, hvor jeg får lov til at bringe nye bestyrelsesspirer i spil .

Defor også helt på toppen over 2 store initiativer, som lige nu adresserer de unge - og deres vej ind i de danske bestyrelser.

Kender du TalentLAB?

Demokratisk TalentLAB arbejder konkret med de demokratisk ejede virksomheder. Det er fx COOP, selskaber i forsyningssektoren og selskaber i den finansielle sektor.

I den type selskaber er der fx dobbelt så stor chance for at møde et bestyrelsesmedlem over 60 år, som der er for at møde et bestyrelsesmedlem under 40 år.

Ergo: De unge mangler en stemme i vores demokratisk ejede virksomheder - og TalentLAB tilbyder en vej til de danske bestyrelser gennem forskellige workshops, kurser, talks, netværk, mentorordninger - og en bestyrelsesuddannelse, som jeg har fået lov til at stå i spidsen for. Dybt taknemmelig og top happy.

Men der er meget mere. Mange flere initiativer i gang derude. Det er nemlig ikke for sjov. Det er alvor. Vi skal ha' de unge med - også i vores bestyrelser.

Kender du Ung i Bestyrelsen?

Danske Kulturbestyrelser - med lanceringen af initiativet Ung i bestyrelsen - kan fx fortælle, at der kun er 1% af alle bestyrelsesmedlemmer i vores kulturbestyrelser, som er under 30 år.

Det går jo ikke. Hvordan vil vores kulturbestyrelser så træffe de bedst mulige beslutninger for fremtidens besøgende, deltagere, udøvende kunstnere - og medarbejdere?

Det giver ingen mening, at de unge står udenfor, når vi skal træffe de store, strategiske beslutninger.

Nysgerrig?

Tjek TalentLAB.dk hvor du finder et væld af spændende aktiviteter og events, der hjælper unge på vejen til den første bestyrelsespost.

Tjek Ungibestyrelsen.nu for aktiviteter relateret til Danske Kulturbestyrelser.

Men der er mere…

Hold også øje med Board Talent, Board Apprentice og Board Community.

Har du brug for flere argumenter - eller flere gode historier til inspiration?

Puk Falkenberg var 34 år, da hun landede sin første bestyrelsespost.

Lyt til Puks historie lige her >>

Andreas Stensig er også i fuld gang i bestyrelsesland, det samme er Jens Christian, Anna Kathrine, Thomas og Mathilde.

Forsyningsselskabet GEV har etableret et Young Advisory Board, som beriger bestyrelsens beslutninger.

Læs om GEV’s Young Advisory Board lige her >>

Sarah Mai er et af de yngre medlemmer af GEV’s Young Advisory Board.

Her fortæller hun, hvorfor det er super fedt at være med >>

Kan man være for ung til at arbejde i en bestyrelse?

Er du mest bekymret for alle indvendingerne? Det kan jeg godt forstå. Jeg møder dem også. Modstanden mod de unge. At de mangler erfaring - eller alt muligt andet som de / vi gamle har :) Det er noget værre vrøvl.

Jeg deler også alle svarene lige her >>

Meneehhh… Hvem er det overhovedet vigtigt for? Alle i bestyrelsesland. Derfor har jeg også sendt alle argumenterne og de gode initiativer rundt i spalterne på Sjællandske Medier.

Læs selv hele min klumme lige her >>

Der er masser af muligheder og spændende initiativer - and rightfully so!