Bestyrelsesuddannelser

Allerførst: Nej, det er ikke et krav og jo, du kan sagtens lave værdiskabende bestyrelsesarbejde uden at ha’ en uddannelse.

Alligevel er der rigtig mange, som godt liiige vil ha’ en uddannelse, før de byder ind på den første post.

Det forstår jeg også godt. Der er stadig brug for at afmystificere og forstå, hvad det egentlig handler om - og så er uddannelserne super fine.

En bestyrelsesuddannelse fylder på med faglig viden, og de fleste bestyrelsesuddannelser skaber også en form for netværk blandt deltagerne, ligesom jeg positivt ved, at nogle af underviserne bliver kontaktet af virksomheder, der søger kandidater. Det kunne være en afledt værdi af at tage en bestyrelsesuddannelse.

Skal man have en bestyrelsesuddannelse?

Men lad mig bare slå fast: Der er mange bestyrelsesuddannelser, og de er meget forskellige, så sørg for at vælge en uddannelse, der er målrettet din situation eller den type virksomhed, du gerne vil ud og lave bestyrelsesarbejde i.

Jeg laver selv uddannelser, der er målrettet nye og mere utraditionelle bestyrelseskandidater eller -medlemmer, som er på jagt efter de første poster.

Min væsentligste anke mod mange bestyrelsesuddannelser er nemlig, at de ikke arbejder systematisk med vejen til de første - eller næste - bestyrelsesposter, og at den personlige kompetenceafklaring fylder alt for lidt. Bestyrelsesarbejdet handler også om at stå stærkt i sig selv, sine personlige kompetencer og værdier. At kende og udvikle sin bestyrelsesidentitet.

De elementer får derfor fuld skrue på de uddannelser, hvor jeg selv underviser.

Uddannelserne er akkrediteret og udbydes i samarbejde med hhv. Erhvervsakademi Dania og CPH Business (Asnæs & Vangstrup).

Læs mere om bestyrelsesuddannelsen for kvinder lige her >>

Læs mere om bestyrelsesuddannelsen i Holte lige her >>

“Det er hands-down en af de bedste og mest veltilrettelagte uddannelser, jeg har været på. 

Du kommer omkring jura og hardcore facts. Du diskuterer, hvordan bestyrelses-landskabet ser ud lige nu. Du får konkrete cases. Og så det største plus: Du bliver hjulpet på vej til at se dit eget bestyrelses-potentiale. 

Her bliver du ikke bare uddannet, du bliver også aktiveret. Kæmpe anbefaling herfra!”

Therese Rasmussen, Udviklingschef i VAM A/S