Om jeg vil gøre karriere? Karri-hva' for no'ed?

Deltog for et par uger siden på et seminar med titlen 'Kvinder og Karriere' på Aarhus Business School. Der var et super interessant line-up af stærke kvinder, som på hver deres måde har 'gjort karriere'. Der var stor mangfoldighed og mange forskellige perspektiver i deres måder at gøre det på, og deres fortællinger var sindssygt inspirerende.

Karriere er nystrøgede skjorter og spidse albuer

Fedt! Men hele vejen gennem oplæggene sad jeg uroligt på stolen, fordi jeg simpelthen ikke kan finde mig til rette med det dersens karriere-begreb. Det lugter for meget af nystrøgede skjorter, af spidse albuer, af fem-års-planer og af vandkæmmet hår. Gerne redt i en fin sideskilning. Og det er altsammen meget fint. 

Og der er ingen tvivl om, at der også er noget andet på spil. At karriere-begrebet er under forandring. Og at karriere ikke nødvendigvis er det, alle tørster efter. Det ved vi godt, når vi snakker om de dersens Millenials, men måske gælder det ikke kun de unge. Det gælder også mig. Og jeg er ikke ung.

Karriere til siden

Selv har jeg det billede oppe i hovedet, at karriere er noget med at kravle opad. Op i hierakiet. Op ad stigen. Op mod toppen. Og det kan jeg slet ikke forene mig med. Hvorfor skulle det være federe på toppen? Personligt synes jeg det er federe at træde til siden. Eller måske endda gå et skridt baglæns og se, hvad der sker?

Det er det, man gør, når man siger nej tak til et mellemlederjob, fordi man ved, man vil kvæles langsomt i mængden af personaleledelse. Det er også det, man gør, når ens nu forhenværende chef - efter ens opsigelse - lokker med guld og grønne skove og uddannelse og ansvar og mindre drift. Og man siger nej tak og holder fast i beslutningen om at komme videre.

Det er også det, man gør, når man hopper ud af hamsterhjulet og disconnecter al adgang til mails i flere uger for at forfølge en drøm om en længere rejse med ens familie. Eller man siger det gode, faste job op og springer ud som selvstændig.

All of the above falder ikke inden for kategorien 'at gøre karriere'. Men det er alligevel altsammen ingredienser i mit arbejdsliv. Og det er et super fedt arbejdsliv. For mig.

Og det er ikke fordi jeg ikke vil ha' indflydelse, og det er slet ikke fordi jeg ikke ka' li' at bestemme. For det elsker jeg - faktisk kan jeg slet ikke lade være :)

Et fedt arbejdsliv

Men jeg har aldrig haft en ambition om at gøre karriere. Jeg har til gengæld altid været arbejdsom og stædig og har forfulgt en drøm om at at få et godt og interessant arbejdsliv.

Så det vil jeg sige fremover, når jeg bliver spurgt til mine karriereplaner, eller unge kvinder kommer til mig og spørger til, hvordan jeg har 'gjort karriere'. For det er der på en eller anden underlig måde nogen, der synes jeg har gjort.

Jeg har fokuseret på det fede arbejdsliv, valgt til og fra. Mærket efter i maven. For det handler ikke om, hvad alle andre synes er fedt / smart / vigtigt / beundringsværdigt / motiverende. Det handler om, hvad du synes er fedt / smart / vigtigt / beundringsværdigt / motiverende.