Glem disruption!

There. I said it. Glem disruption. Glem den brændende platform. Glem alt om det eksponentielle og om singularity. Og fokusér så i stedet på din forretning. På dine kunder. På dine kompetencer og på dine muligheder. På forhånd tak.

Ca. sådan siger jeg i Eksportmagasinet 2018, som netop er kommet på gaden. 

Dundertale om disruption

Baggrunden er, at jeg simpelthen er så træt af dundertale om disruption. Jojo, det går stærkt, og jojo, vi får super mange super spændende teknologiske og digitale muligheder, som vi ikke har haft før. Og jeg er - om nogen - vild med det.

Men jeg siger det lige igen: Disruption inspirerer ikke. Disruption anviser ikke nye handlingsmuligheder. Og digitalisering i SMV'erne - som er mit felt - handler ikke (altid) om disruption.

Disruption er blevet et stort, diffust dommedagsmonster, som varsler død og ødelæggelse over alt, vi kender. Og det er da påfaldende, at det altid er de samme halv-gamle travere, som trækkes frem fra stalden og sendes rundt i manegen igen og igen, indtil vi allesammen sidder rundtossede tilbage og tænker: Jaja, den har vi jo hørt. Men hvad betyder det så for mig?

Digitalisering i SMV'erne

Og det er det, jeg meget hellere vil arbejde med. Hvad betyder det for SMV'erne, at digitaliseringen og de teknologiske muligheder buldrer afsted? Hvad betyder det for ejerlederen, for medarbejderne og for kunderne? En hel masse. Men ikke nødvendigvis en altfortærende disruption, der vælter ind over os som en tsunami.

Særligt ikke fordi SMV'erne i Danmark er ret dygtige til det, de gør. De er gode til at distribuere ejerskab og til at tage ansvar. De er gode til at få idéer og til at arbejde sammen. De er gode i dialogen med deres kunder, og de er gode i dialogen med deres medarbejdere. De kan faktisk noget. 

Og ja, jeg maler med den helt brede pensel. Men hvis dommedagsprædikanterne kan, kan jeg også. Og der er simpelthen brug for en anden måde at agere på, så vi skaber handling, fremdrift og innovation i stedet for at sidde lammede tilbage ved tanken om det dersens diffuse disruptionmonster.

Vær nysgerrig

Og hvordan sætter vi så rent faktisk handling bag ordene, når vi erkender, at digitaliseringen er derude? Vi begynder at gøre noget anderledes. At slippe kontrollen og erkende, at vi nok ikke er 100-meter mestre, men at vi er nysgerrige på den dersens teknologi. 

Mit yndlingseksempel er en kær ven af Bestyrelseskvinder, Carl Erik Skovgaard, advokat og konsul på 60 år,  som samler sine børnebørn i en cirkel omkring sig og beder dem fortælle om og vise de seneste apps, de har downloadet til deres smartphones. Så ved han lidt mere om, hvad der foregår, og han kan tale med og abstrahere de tendenser, han ser, til de virksomheder, han arbejder med.

Eller Erling på 70 år, som sætter sig selv i spidsen for den projektgruppe, der arbejder med implementeringen af robotics i den virksomhed, han selv har drevet i 40 år. Fordi han som produktingeniør ved, hvad han skal kigge efter i afsøgningen af teknologier, funktioner, leverandører og partnerskaber.

Carl Erik og Erling er ikke Generation X / Y /Z, og det er nok heller ikke helt retvisende at kalde dem 'de unge vilde'. De er tværtimod de erfarne typer, som bærer en hel masse viden med sig, kobler den til ny viden og udvikler nye idéer / produkter / services til glæde for de virksomheder, de opererer i, og ikke mindst for kunderne, eksisterende såvel som potentielle og nye.

Start i det kendte i stedet for det komplet ukendte

Og det er et virkelig godt sted at starte. I den viden, man har. I de produkter, man sælger. Og ikke mindst i de kunder, man sælger til. I troen på, at man kan noget. Og i følelsen af, at man vil noget. 

Så kan man lave sit Business Model Canvas for i dag og for 3 år frem i tiden. Og man kan lave sine customer journeys as-is - og 3 år frem i tiden. Man kan interessere sig for sine kunder, finde deres pains & gains og arbejde med at skabe mindre af det første - og mere af det sidste.

Man kan rekruttere digitale kompetencer ind i bestyrelsen, for arbejdet med digitalisering skal angribes strategisk

Pointen er at starte i det, vi kender, i stedet for at starte i det, vi ikke aner, hvad er. Vi ender nok med at komme derhen alligevel, men vejen er betydeligt sjovere og langt mere bæredygtig, hvis den ikke en grundlagt på frygt men på virketrang, vovemod og handlekraft.

Kære SMV'er: YOU ROCK! Og lad ingen dommedagsprofeter fortælle jer andet :)