Gareth Morgan på SDU

I dag var jeg star struck ved mødet med Gareth Morgan, forfatter til Images of Organization, som var en af de allersejeste bøger, jeg læste i min tid på uni.

Sej, fordi var relativt letlæst og i hvert fald letforståelig, men allermest fordi den bare gav super meget mening. Jeg blev introduceret til bogen på mit sidefag i Virksomhedskommunikation påSDU, og frisk ud af Religionsvidenskab fra Århus Uni var hér pludselig en kobling mellem de umiddelbart uforenelige faglige størrelser i min uddannelse.

 Gareth Morgan brillerede under sin forelæsning på SDU med at reintroducere den velkendte overhead projektor i sin formidling.

Gareth Morgan brillerede under sin forelæsning på SDU med at reintroducere den velkendte overhead projektor i sin formidling.

Gareth Morgan introducerer metaforer som en måde at se og forstå organisationer på, og religion(er) kan præcis ses som noget, mennesker ser og forstår verden igennem. Åh, hvor følte jeg mig dog hjemme.

Morgan introducerer i alt 8 metaforer for organisationers liv, og hans pointe er, at hver metafor sætter enhver organisation i et nyt lys, hvor man derfor ser nye ting. De 8 metaforer er:

  • Organisationen som en maskine
  • Som en organisme
  • Som en hjerne
  • Som en kultur
  • Som et politisk system
  • Som et fængsel
  • Som flux og transformation
  • Som magt og dominans

Prøv selv at se en organisation / verden / dit liv etc. som en maskine, som et fængsel eller som en organisme. Det åbner op for en hel række af associationer og betydninger, som er med til at beskrive og forstå en organisation / verden / dit liv etc.

Hvad der var det allerbedste i dag var dog, at han er en blændende formidler, som tog flere visuelle og mere taktile virkemidler i brug, som virkede super godt.

Derudover kunne han fortælle at han for tiden er optaget af Imaginazation, som handler om, hvad man kan gøre med metaforer ud over at beskrive og forstå. Man kan også bruge metaforer til at forandre og skabe. Her brugte han en del eksempler på grafisk facilitering til at understrege sine pointer. Godt træk.

Ok, ok, jeg er meget imponeret, men det aller-aller-sejeste? At bogen udkom i 1986, og at han stadig rejser verden rundt med præcis samme budskab tilsat en smule metarefleksioner og transformationspotentiale. Dét er da genialt.